Vores hunde

Hvor glade vi end er for Simba og hans karaktertræk, så er der bare noget helt særligt over Berner Sennen. Det er en helt fantastisk race og en hund man kan blive så forelsket i.


Vi elsker dens utrolige smukke ydre, dens fantastiske omsorgsfulde og godmodige sind, dens egenrådighed og dens robusthed. Og selvfølgelig at begrave sig i dens tykke, bløde pels.


Vores hunde er aktive hunde, som elsker lange ture og leg. De er en del af en aktiv familie og trives godt i det - samtidig er de gode til at lægge sig, når der ikke sker noget omkring dem. 


Jeg har altid gået til træning med vores hunde og oplever, at vores Bernere har en utroligt lyst til kontakt - og samarbejde med mig, så på trods af en vis selvstændighed og kritisk sans, så er de utrolig taknemmelige at træne med.

Lige som nogle andre racer gider de ikke for mange gentagelser, men nyder en stor variation i træningen.


Som mange siger "én gang Berner, altid Berner"


I 2011 flyttede vi fra Vesterbro og ud i skønne landlige omgivelser. Jeg havde altid drømt om en Berner Sennen, men med små børn og nyt hus, var pengene ikke til det. I stedet hentede vi i juni måned den skønneste lille retrieverblanding på otte uger, som blev til vores første hund, Simba, som viste sig at være den mest godmodige og dejlige hund.


I foråret 2012 blev vi tilbudt Bailey, en fire årig Berner tæve, da hendes familie skulle skilles. Da vi havde sikret os, at Simba og Bailey kunne sammen, blev Simba kastreret og Bailey flyttede ind. Hun var fra et kuld på én hvalp og var dels smuk og meget stærk, men også meget egenrådig overfor andre hunde. Det gav visse udfordringer at have så stærk en hund, som samtidig ikke brød sig om andre hunde. Jeg startede til træning med hende og vi fandt lige så stille hinanden. Desværre nåede vi kun at have hende ½ år, da hun en sen aften fik en mavedrejning og døde efter operationen.


På trods af de udfordringer hun havde givet os, savnede vi hende meget. Nu hvor vi havde prøvet at have en Berner i vores liv, manglede vi det virkelig. Selv Simba var blevet mere stille og "tænksom".. 


Vi begyndte at kigge efter en anden omplaceringshund og fandt Prinsesse Sally, en ni mdr. gammel tæve, hvor familiens ene barn desværre havde fået allergi for hunde.


Sally flyttede ind og viste sig at være Baileys modsætning. Hun var spinkel af statur og forsigtig af sind og en virkelig puttehund. Jeg har mange gange tænkt, hvad der er sket i hendes hvalpetid og i de første ni mdr., men kan kun gætte på det.


I maj 2016 var vi klar til at købe en ny tæve og erfaringerne rigere fra Bailey og Sally, var vi enige om, at det skulle være en hvalp, som var godt socialiseret og med stamtavle, så vi kunne bruge hende til opdræt. Det blev til Bella, som fra da vi mødte hende første gang fire uger gammel har taget hele familien med storm og vist en pragtfuld livsglæde.